Nogen gange bliver man glædeligt overrasket.

Det er jo ikke noget man går og tænker på i hverdagen eller har som målsætning – men der er åbenbart andre, der i ny og næ tjekker firmaets udvikling og synes, at man fortjener en pris.

Så for et par dage siden dumpede der et brev fra Børsen ind ad døren, hvor vi bliver ønsket tillykke med Gazelle-kåringen. Det betyder, at vi har haft en positiv udvikling, så vi må have gjort noget rigtigt i de forløbne fire års tid.

Vi vil gerne takke alle vores kunder, der har været med til at skabe denne fremgang, som vi er både glade for og stolte over.

gazelle gulvboks
Baastrup A/S - Børsen Gazelle 2018