At indstøbe en gulvboks kan kræve meget tålmodighed og en række udfordringer – eller er der en nemmere løsning?

At nivellere gulvboksen med skruer i hjørnerne og sikre at den er helt i plan med gulvet, har givet mange gulvfolk udfordringer og irritationer.

Hvis der ydermere ligger et isolerende lag under det færdige betondæk, således at det uværgeligt vil kunne bevæge sig på grund af varme/kulde og ydre påvirkninger, risikerer man små revnedannelser typisk i hjørnerne ved gulvboksen.

 
Støbeforskalling

Efter flere forsøg er vores løsning en støbeforskalling, der placeres på det rå dæk, hvor den endelige gulvboks skal være. Rørene føres gennem forskallingen, og gulvet kan nu støbes i den rette højde. Bagefter skæres toppen af støbeforskallingen og gulvboksen kan nedsænkes i denne – og vil ligge helt plant med det færdige gulv.

Hvis gulvet efterfølgende arbejder, vil det blot bevæge sig op/ned langs støbeforskallingen uden yderligere problemer.

 
Fås i to størrelser

Støbeforskallingen fås i to størrelser til runde gulvbokse: Copenhagen VIP samt til Berlin VIP og Tokyo VIP.

Hent datablad her.

Se montering af Tokyo VIP gulvboks her.

indstøbt forskalling

1. Rør og støbeforskalling er på plads

Når rør og støbeforskallingen er fastgjort til dækket kan støbningen foretages.

forskalling med ledninger

3. Ledningerne monteres

Ledningerne trækkes op og monteres i gulvboksen.

Forskalling tilskæres

2. Når gulvet er støbt

Efter støbning af gulvet kan toppen af støbeforskallingen skæres af i plan med gulvet.

Forskalling med gulvboks

4. Gulvboksen er på plads

Gulvboksen sænkes ned i hullet i støbeforskallingen og ligger nu helt perfekt i gulvet.

baastrup logo
 I N G E N I Ø R F I R M A​

​Dronning Olgas Vej 30  –  DK 2000 Frederiksberg

CVR: 16203041

TLF.: +45 38 10 21 29   MAIL: info@baastrup.com