En åben forespørgsel ved et uanmeldt besøg satte gang i en spændende produktudvikling og et godt samarbejde om ombygningen af Augustenborg.
Da Peer Kvist fra Bygningsstyrelsen en dag bankede på døren, var det fordi han tilfældigvis havde bemærket en gulvboks i et byggeri. At dette skulle munde ud i en udvikling af blandt andet ventilationsriste og piktogrammer stod ikke i stjernene den dag.
Udgangspunktet i ombygningen af Augustenborg var at bevare stilelementer og materialer fra den smukke, gamle bygning – ikke mindst inspireret af den tilhørende kirke.
Da messing var et gennemgående materiale, gik dialogen i første omgang på gulvbokse i messing.
Tilfældigvis har vi tidligere udviklet og fremstillet ventilationsriste til Ørsteds hovedsæde langs Lyngbyvejen, og denne erfaring gjorde, at vi designede og fremstillede et bud på ventilationsriste i messing. Da samarbejdet har udviklet sig tilfredsstillende for alle, indgår nu gulvbokse, ventilationsriste – samt trappegelændere og piktogrammer i messing – i den samlede plan.
Så når vi siger, at vi prøver at imødekomme individuelle behov, så er det ikke grebet helt ud af den blå luft.
Læs mere om Bygningsstyrelsens renovering af Augustenborg Slot her.
Tokyo VIP gulvboks i messing
Her monteret i mørkt trægulv
Tokyo VIP gulvboks i messing
Denne gulvboks har plads til 8 stikkontakter/datastik.
Augustenborg piktogram
Specielt udviklet pictogram i bruneret messing